Hvem sætter dagsordenen?

Det gør medierne, fordi alle mennesker i dag bruger medier hele døgnet. 

TV bestemmer, hvad vi skal tro, synes og tænke. Tv-nyheder, film, reportager og andre udsendelser afgør, hvem der er fjender og venner.

Mediefolk har tjek på normalt og unormalt, lys og mørke. De ved, hvad der er godt og skidt. 

De påvirker ikke kun med deres valg af emner og indhold, men også ved deres ordvalg og måde at være på. 

Hvem bestemmer f.eks. hvilken musik, vi skal kunne lide? Det gør program-redaktørerne, som vælger, hvad der skal spilles. 

Der er f.eks. butiks-kanaler, som kører overalt,  hvor vi handler. Ikke engang butiksindehaverne har nogen indflydelse. Og ensidigheden af musikken er ikke til at tage fejl af. 

Hvem bestemmer, hvilke lande der er gode og hvilke onde? Det gør mediefolkene med regeringen og EU i ryggen. Man udvælger, hvem der skal sættes fokus på, ikke ud fra størrelsen af undertrykkelse og forfølgelse, men udfra politiske holdninger og strategiske overvejelser. Et ondt land med olie får f.eks. ikke samme pisk som et ondt land uden olie. 

Medierne og politikerne er eksperter i at fjerne al opmærkspomhed fra dem selv ved at finde syndebukke alle andre steder. Glem de 15 milliarder kroner, der blev foræret væk til kriminelle af Skat, glem indkøb af kampfly for 20 milliarder, glem de gamle, og se i stedet på, hvordan fattige bønder brænder regnskov af, er det ikke forfærdeligt? Og hvad med Putin, det er hans skyld det hele. 

Hvem bestemmer, hvad vi skal tro på. Er det Gud? Nej da, selvfølgelig ikke, det er kirkeministeren. Og kirkeministeren læser næppe Guds ord i Det Nye Testamente, men stikker fingeren i vejret i medieverdenen og ser, hvordan vinden blæser her, hvor landets selvudråbte meningsdannere befinder sig. 

Man kan godt forstå, at dronningen hvert år sukker: "Gud bevare Danmark". Lad os håbe, han hører hendes bøn!

 

 

 

Nytår 2016-2017

ET RIGTIG GODT NYTÅR MED GUDS FORTSATTE VELSIGNELSE OG FRED I SINDET.

Vi har det bedste til gode.

Vi venter på budskabet om, at vores frelser, Jesus Kristus, blev født. Hvert år er vi selv med i Bethlehem og takker Gud.  

Men vi venter også på, at Jesus kommer igen og forkynder dommedag. Det er også en stor glæde.

Og sidst, men ikke mindst, venter vi på vores forløsning, at komme i Himlen, som er vores egentlige hjem, hvor alt, hvad der er ondt her på jorden, skal forsvinde. 

Vi har stadig det bedste til gode!

Lysets børn

Vi er lysets børn, når vi kender Gud. Ikke fordi vi er et lys i os selv, men fordi Gud er et lys i os. Han oplyser alt i os, så vi kender vores egne dårlige sider og mørke hjørner. Så har vi en chance for at gøre noget ved dem. Men han giver os også en overflod af sit eget lys, det, som giver glæde, håb og trøst, trods det mørke vi lever i her på jorden.

Fornøjelser og underholdning standser, når vi trykker på en knap. Og så bliver vi pludselig overladt til os selv. Men Guds lys i os slukkes aldrig, hverken dag eller nat, og det lyser i os uanset hvor vi er og hvad der sker.

Kristne udsættes for lige så mange prøvelser (eller flere), som andre mennesker. Men vi har det lys i os, som aldrig slukkes og som har overvundet verden.   

Gud går ikke i små sko.

Nu har Gud slet ikke brug for sko, men hvis han havde, ville de ikke være små. For den, der går i små sko, under ikke andre noget og er nidkær helt ned i småtings-afdelingen, men kun over for de andre. 

"At lade nåde gå for ret" er en guddommelig egenskab, hvor Gud, i stedet for at stå og banke en i hovedet med et sæt regler, er storsindet og forstående og er i stand til at tilgive, i stedet for at straffe. 

Det er desværre ikke en menneskelig egenskab, fordi vi alle går i for små sko og ikke kender kærlighedens væsen, undtagen over for os selv og vore nærmeste.

Det er betryggende at vide, at det er Gud, og ikke mennesker, der skal dømme os på dommedag, så er der trods alt håb! 

De små forfølgelser

De store forfølgelser i verden ser vi dagligt i tv. Men hvad med de små:

  • Mobningen på arbejdspladserne og i skolerne
  • Grimme ord til og om de fremmede
  • Sladderen om naboen og vennen
  • Mediernes gabestok for dem, de ikke kan lide
  • Mundkurven til de "forkerte" meninger
  • Latterliggørelse af det, man ikke forstår

De små forfølgelser, som gør dagligdagen til et helvede for mange, kan vi gøre noget ved. Det er bare at sætte sig i de andres sted og sige: hvad hvis det var mig!!

Det urolige hjerte

Kun hos Gud finder min sjæl ro,

fra ham kommer min frelse.

Kun han er min klippe og min frelse,

min borg, så jeg ikke vakler.

Himlens stjerner

En gammel sang fortæller, at stjernerne tændes af os mennesker, når vi gør noget for at hjælpe andre.

Du tænder en stjerne, når du:

  • vender sorg til glæde
  • hjælper dem, der lider nød
  • tænder lys i mørket
  • tørrer tårerne bort hos den, der græder
  • gør noget for andre, som kun Gud ved

(Katharina von Schlegel, f. 1697)

Verden i krig

Pave Frans har sagt, at verden er i krig, men at det ikke er en religionskrig.

Han har for såvidt ret: en sand kristen, muslim, jøde, hindu og buddist søger freden.

Voldsmænd, terrorister, banditter og rene kriminelle har ofte i historien brugt religionen som dække for deres ondskab. Men meget værre er det, når ledende personer inden for de pågældende religioner ikke tager offentlig afstand fra disse banditters påstande.

Alle imamer skulle fortælle offentligt, at disse påståede islamiske terrorister intet har med islam at gøre, og at de med deres feje voldsgerninger kun har sikret sig pladser i Helvede.

På samme måde burde andre religioners ledere sige klart og offentligt fra, når nogle i deres religions navn øver overgreb og vold mod andre.

Det ville give respekt for religion.

 

Det svære liv.

"Livet kan kun leves forlæns".

Og det betyder, at man skal træffe beslutninger og handle ind i en fremtid, som man ikke kender til. Følgerne kender man heller ikke, derfor ligner livet allermest en blind, der prøver at famle sig vej i mørket.

Nogle gange støder man ind i noget, andre gange træder man på noget, det sker også, at man kommer til at slå noget i stykker. Nogle gange kan det repareres med mere eller mindre synlige spor, andre gange kan det ikke genoprettes.

I dette mørke sker det ret tit, at man slår sig. Man rammer et skarpt hjørne, som efterlader en lammende smerte. Medicin dulmer, men kan hverken kurere eller hele. Man er nødt til at vente, til smerten går over.

Man kan sætte sig på gulvet i mørket uden at røre sig. Så er man sikker på, hverken at trampe på andre eller selv at blive ramt. Men så er man også holdt op med at leve.

En ganske ung pige tog for nogen tid siden sit eget liv. Hun satte sig på gulvet i mørket og gav op. Hun var oversået med blå og gule mærker i sin sjæl. Så hård havde den korte vandring været for hende.

Livet byder os alle på svære tider. Ingen går fri. Følelsen af at være svigtet, forladt, uelsket, uretfærdigt behandlet, efterladt- ja, listen er lang- rammer alle, selv den stærke må til tider ned i mørket.

I vores tid henvises vi til venner, familie, kolleger, naboer, skolekammerater, læger, psykologer. Men alt for tit skuffes man. Det hjælper lige så meget som en slikpind hjælper en, der sulter.

Hvorfor har vi glemt, at Gud kan helbrede både sjæl og sind?

Han har ikke konsultationstid,holder aldrig ferie, har ingen telefonsvarer, der fortæller, at man er nr. 50 i køen og kan gå ind på hjemmesiden i stedet for personlig betjening. Gud benytter sig ikke af larmende tavshed, forlanger ingen penge, benytter ikke medicin.

Jesus siger: "Kom til mig, alle I der er tyngede af tunge byrder, og jeg vil give jer hvile". 

Jesus er udsendt af Gud for at holde os i hånden og føre os helskindet gennem livets mørke tider til vi er hjemme igen i Himlen.

Tag hans hånd.